Projekter

- Hjælp fattige børnefamilier

Der er rigtig mange fattige familier på landet i Litauen - ifølge de offentlige tal fra den Litauiske regering lever 25 % af befolkningen i Litauen under Litauisk eksistensminimum (LMS - tal fra Ministeriet for Sociale - og Arbejdsmæssige Forhold), og 34% af alle børnefamilier i Litauen med børn under 18 år lever under eksistensminimum.

Repræsentanter fra Venskabsforeningen har oplevet, hvor stor nøden er blandt disse børnefamilier på landet. Derfor har Venskabsforeningen besluttet også at yde hjælp til de fattige familier i landdistrikterne i Litauen. Foreningen har i samarbejde med De Katolske Kvinders Union udvalgt 400 fattige børnefamilier i 8 landdistrikter. Alle familierne har 4 børn eller flere, og vi sender tøj, sko, sengelinned, vitaminer, rengørings - og hygiejneartikler samt andre livsfornødenheder til dem.

Det er hensigten, at der formidles kontakt mellem de fattige familier og danske familier/firmaer, som kunne tænke sig at støtte en fattig litauisk familie økonomisk. Ønsker De yderligere information om projektet kan De kontakte Eva Caspersen eller Laima Cikotiene.


© Venskabsforeningen Vilnius-Aalborg 2000-2013 - opdateret 8-apr-2013